At skabe den rigtige stemning

Der er ikke noget bedre end at slukke alt lyset, måske tænde et par stearinlys, og så se en rigtig uhyggelig film. Det skaber den helt rigtige stemning, og skyggerne på væggen understreger det bare. Men det er bare ikke muligt på samme måde med en bog. Det kræver et god lys, for ellers er det ikke muligt at læse den. Jeg vil hellere læse en bog, men jeg ville ønske, jeg kunne skabe den stemning, jeg kan med film.

Det kan jeg nu

På nettet faldt jeg over den helt rigtige løsning. Jeg var tilældigvis inde på en side, der sælger bøger. Ikke lige noget, der overrasker nogen, i hvert fald ikke dem, der kender mig. Det, jeg fandt, var en kindle. Det er som en tablet, men forskellen er, at den er til bøger alene.

På den kan du selv indstille lys og bogstavernes størrelse, så ikke kun kan du nemt læse i skinnende solskin, du kan også læse, når det er mørkt. Så var det frem med gyserne og det rigtig uhyggelige. Bare mig i mørket med et tæppe over mig og min kindle. Ingen lyd, så alt, der giver sig i bygningen er bare med til at gøre det hele endnu mere uhyggeligt.

Det bliver bare så meget mere spændende

Nogle historier bliver næsten så grumme, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg må lige ligge det hele fra mig og trække vejret og minde mig selv om, at det bare er en historie, og at jeg sidder trygt hjemme hos mig selv.

Det har i hvert fald gjort rigtig meget for mig at kunne læse på denne måde. Det at kunne skabe lige den stemning, jeg godt kan lide, når jeg skal læse en god gyser, det gør det helt perfekt. Det er for mig nu den bedste måde at læse på.