Rejs, rejs og rejs – her er 2 gode råd

Er du en vaskeægte globetrotter, der ikke kan få nok af udlandets og dets mange herligheder? Jeg elsker at udforske fremmede lande og deres kulturer. Der er bare noget helt særligt ved at se andre dele af verden, hvor tingene er helt anderledes end herhjemme. Det giver et helt andet perspektiv og en indsigt i, hvordan verden egentlig hænger sammen – på godt og ondt. Som rejsende har jeg oplevet lidt af hvert, og derfor har jeg samlet to gode råd til dig her, så du forhåbentligt kommer smertefrit til og fra din destination. 

Drop den store oppakning

Er du, som danskerne er flest, plejer du sandsynligvis at slæbe alle dine ting og sager med dig, når du skal på ferie. Måske får du brug for det glattejern? Eller hvad med den der kikkert, du fik i julegave for 8 år siden? Vi er rigtig gode til at tænke på alt det, vi har herhjemme, som vi gerne vil have med på vores rejse, men vi glemmer lidt, at det ikke er tingene, der skaber oplevelserne. Jovist, det er en rigtig god idé at have et kamera med, så I kan dokumentere rejsen. Men er det nødvendigt med fire store kufferter fyldt til smertegrænsen? 

Jeg er blevet glad for at “travel light”, hvor man kun medbringer det mest nødvendige grej og tøj. Normalt plejer jeg eller vi blot at medbringe vores kabinekufferter, især når der kun er tale om en kortere rejse. 

Vær spontan

Ja, planlægning er vigtig, når man skal besøge et andet land. Men tillad jer selv at være spontane og ikke at planlægge alt ned i den mindste detalje på forhånd. Det er ofte de uforventede situationer og oplevelser, man husker bedst. Her får man virkelig mulighed for at leve livet og komme ind under huden på folket og landet.